Kunsteventyr

 

Kunsteventyret er en genre inden for eventyrgenren. I folkeeventyr blev fortællingerne fortalt til hinanden fra person til person rundt i byerne og hvor de kom, hvilket gjorde at fortællingen blev ændret en lille smule hver gang, den blev fortalt. Det skete ikke for kunsteventyr, der blev skrevet ned og også kun havde én forfatter. Eventyret ”Tepotten” har for eksempel én bestemt handling, fordi H. C. Andersen har skrevet den ned, og den kan der ikke laves om på. I kunsteventyr bruger man en polytematisk handling, det betyder at man kan have én eller flere hovedforløb i historien og ofte også nogle biforløb. Hovedforløbet i tepotten er fortællingen om, hvordan tepotten først er pæn og hel på bordet, så går den i stykker og bliver brugt som en krukke. Til sidst ender tepotten med at blive skiftet ud. Biforløbet er så handlingen om dens stolthed og minder.  Kunsteventyret har typisk en fast handling, som der ikke kan ændres på, den har mere detaljerede beskrivelser, replikker og kommentarer. I kunsteventyr har man en bredere handling end folkeeventyret, fordi man ikke er nødt til at bruge faste vendinger som ”der var engang” og ”de levede lykkeligt til deres dages ende”, der blev brugt for at kunne huske historierne. Man fik også mere detaljerede og ”enestående” historier, fordi man kunne bruge forskellige synsvinkler, som betyder den side man ser historien fra. I kunsthistorierne bruger man meget tid på at beskrive personerne, der er med i historien. Man bruger et mere formelt sprog end folkeviserne, et sprog som er et fint sprog med indviklede ordstillinger og et brug af mange forskellige og svære ord. I Tepotten står der for eksempel: ”Der var liv i mig, der var kraft og kræfter; pulsen slog, løget skød spire, det var ved at sprænges af tanker og følelser; de brød ud i blomst; jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre!”. I dette citat fra eventyret, ses også den rytme i sætningerne, der skal til, for at den er god til oplæsning. Kunsteventyr er netop skrevet for at underholde læserne og for at lære børn om tiden de er skrevet i og opdrage dem, uden de ved det. I ”Tepotten” er det vigtigste for tepotten at have sine minder, der minder den om, at den har fået det bedste ud af de ting den har oplevet og gennemgået.