Folkeeventyr

Folkeeventyr blev mundtlig overleveret mellem bønderne, i modsætning til viserne der opstod mellem de adelige. Eventyrerne har rod i middelalderen, men blev først nedskrevet i 1800-tallet, hvor man grundet Romantikken begyndte at få en interesse for folket dvs. bønderne. Når man taler om eventyrgenren, vil alle i hver sin forstand have en idé om, hvordan sådan et er beskrevet. Eventyret foregår som regel i en tid og på et sted, som man ikke kender til andet end, at det ligger langt, langt væk eller foregår for lang tid siden.  Der anvendes typisk formelsprog, dvs. faste vendinger, fx begyndelsen af et eventyr, som oftest starter med ”Der var en gang”. Eventyret indeholder som regel de magiske tal, 3,7,9, som kan komme til udtryk ved tre prøvelser, tre sønner (som fx i eventyret Klods-Hans) osv. Personerne i eventyret er oftest udstyret med en egenskab, fx en god fe, som udelukkende kun er god. Disse personer er flade og bliver ikke detaljeret beskrevet, til gengæld er deres replikker og action vigtig. Indenfor folkeeventyr findes der to grene, den ene kaldes trylleeventyr, som ligesom trylleviser indeholder noget overnaturligt. Derefter har vi skæmteeventyrerne, der virker som satire, hvor der bliver lavet sjov med de adelige. Eventyrernes funktion kan være samfundskritisk, underholdende, men også livsfortolkende. I dag associerer vi typisk eventyr med barndommen, men oprindeligt var eventyr tilegnet et ældre publikum, da de har en opdragende effekt.

Tornerose er et meget kendt folkeeventyr, som blandt andet tematisere Jalousi og det at blive kønsmoden. Da Tornerose bliver født er der en kæmpe fest, hvor at alle er inviteret bortset fra en enkelt fe. Da feen finder ud af at der bliver holdt fest uden at hun er inviteret, forbander hun Tornerose, så da hun på sin 15 års fødselsdag stikker sig på en ten, falder hun i søvn i 100 år. Men efter noget tid kommer der en prins, som kysser hende så forbandelsen hæves.