Sagaer

Sagaen er en form for fortælling, som blev fortalt og viderefortale af ukendte forfattere i omkring år 1000. De fortalte sagaer er dog først blevet nedskrevet et par hundrede år senere. Sagaerne indgår i noget, som man kalder episke tekster. Dette betyder at handlingsforløbet strækker sig over en bestem tidsperiode og at teksterne er fiktion, altså at de ikke er sande. Sagaen er en genre, som opstod i landet Island. Fortællingerne handler ofte om gode eller dårlige slægter, som er forholdet mellem familiemedlemmer og videreførelse af den enkelte families gode sider. Det betyder også at ægteskabet mellem to mennesker mere handlede om familiens gode ry og ære, end om kærlighed. Dette kalder man fornuftsægteskaber. Hvis ikke man levede op til familiens krav eller hvis de to familier ikke var enige, og derfor blev uvenner, førte det ofte til drab. Derudover er kønsrollerne tydeligt opdelt i sagaerne. Det betyder, at man gjorde det helt tydeligt hvilke opgaver manden skulle udføre, så som at skaffe mad, og hvilke opgaver kvinden havde, så som at passe børnene.

Der findes tre former for forskellige sagaer. Kongesagaer er de ældste, islændingesagaerne, som er dem de fleste kender og oldtidssagaerne, som er dem der er fortalt og nedskrevet senest. Vi har valgt at fokusere mest på islændingesagaerne. Islændingesagaerne handler om overklasseslægter. Det betyder at de handler om de rige i samfundet. Formen man har skrevet sagaerne på kaldes norrøne digtning. Norrønt er det nordiske sprog, som man brugte i Norge, Island og på Færøerne i vikingetiden.

Handlingen er dramatisk og i centrum. Dette betyder at de spændende ting, som foregår i historien er de vigtigste for historiens forløb. Personerne, historien handler om, og deres omgivelser bliver ikke beskrevet med mange detaljer, så som hvordan de ser ud. I stedet skal man kigge på personernes handlinger og ud fra det, skal man danne sig et billede af hvordan personerne ser ud og opføre sig. Samlet set er sagaen en fortælling om familier, kærlighed og venskab.

 

 

Af Laksdæla saga til børn

Kongen af Island sejlede til Norge, for at deltage i et stort møde. Det var et møde mellem alle de store konger i området. Den islandske konge hed Høskuld. Mens Høskuld var i Norge, var der også et købestævne.  Der kiggede Høskuld på varer han ville købe, da han fik øje på en mægtig købmand ved navn Gille den Gerdske. Høskuld fartalte Gille, at han ville købe en trælkvinde.(Trælkvinde er en kvinde som eges af andre.) Gille viste Høskuld alle sine ni trælkvinder. Høskuld valgte den smukkeste og mest nydelige af alle kvinderne, dog også den dyreste. Høskuld havde heldigvis mange penge. Da han skulle til at betale, fortalte Gille kongen, at pigen var både døv og stum, men Høskuld syntes hun var så smuk at han købte hende alligevel. Høskuld tog sig kærligt af trælkvinden og den næste dag drog han hjem til Island med hende.

Da Høskuld kom hjem til Island blev hans kone sur og jaloux, fordi han havde taget den smukke trælkvinde med. Men det ville Høskuld ikke høre noget af. Han forlangte at trælkvinden skulle leve godt hos Høskuld og hans kone. Alle kunne se at trælkvinden var både meget smuk og klog. Om vinteren fik hun et barn. Det var en dreng og det var Høskuld der var faren og han var meget stolt. Drengen blev kaldt Olaf, han var opkaldt efter en afdød onkel. I de år der gik brugte Høskuld meget tid sammen med Olaf. En dag opdagede Høskuld, at drengen og hans mor, trælkvinden, talte sammen. Det overraskede Høskuld som troede at trælkvinden var døv og stum. Da gik Høskuld til trælkvinden og spurte hende om hendes historie. Hun fortalte at hun hed Melkorka og var datter af en irsk konge. Det blev Høskuld glad for, fordi det betød, at Olaf var afkom af en mægtig familie. En mægtig familie var meget vigtig på det tidspunkt, fordi det kunne give beskyttelse.

Da Olaf havde blevet voksen og havde rejst til Irland for at besøge in morfar, den irske konge, og tilbage igen, var han blevet en meget flot man. Olaf ville gifte sig med en pige ved navn Thorgerd. Derfor sendte han sin far til Thorgerds far for at spørge om Thorgerds hånd. Thorgerds far hed Egil og han sagde, at han først ville spørge om Thorgerd havde lyst til at gifte sig med Olaf. Det ville Thorgerd ikke. Hun mente at Olaf ikke var vær at gifte sig med, fordi han var søn af en trælkvinde. At gifte sig med en trælkvindes søn kunne nemlig bringe skam over familien. Da Olaf hørte dette blev han rasende og marcherede med rystning og sværd til Thorgerd! Han begav sig til at tale med Thorgerd, i stedet for at dræbe hende. De talte om hvorfor hun ikke ville giftes med ham. De opdagede begge hurtigt, at de kunne lide at tale med hinanden og blev derefter gift alligevel.