mandag den 24. februar 2014

Folkeviser (historie og kendetegn)

En folkevise er en sang fra middelalderen, som havde til formål at fortælle en historie. Eksperterne mener at folkeviserne blev fortalt mellem 1200 - 1300 tallet, og på dette tidspunkt kunne folk hverken læse eller skrive. Derfor var det mundtlige fortællinger, der havde til formål at underholde. På det tidspunkt folkeviserne blev sunget, kunne folk jo ikke skrive, og derfor blev sangene skrevet ned mange år efter. Man regner med at sangene blev skrevet ned et sted imellem 1500 - 1700 tallet, og derfor kan man ikke stole på det der blev skrevet, da fortællingerne først blev skrevet ned nogle århundrede efter de blev sunget.

Som sagt blev folkeviserne brugt til at underholde folk. Og det var ofte til fest, hvor folk dansede kædedanse til folkeviserne. Dem der sang folkeviserne blev de kloge i samfundet, og det var dem som stod for hyggen og fællesskabet mellem folk.
Det folkeviserne fortæller, er fortællinger om hvad der er god og dårlig opførelse. Så når de unge hørte historierne i 1200 - 1300 tallet, kunne de lære om, hvordan de skulle opføre sig og hvordan de ikke skulle opføre sig. Det kaldes Epik, når viser fortæller historier. Og når der er rytme involveret i viserne, så er der også det, som kaldes lyrik i dem. Historierne følger en tråd, som gør at der hele tiden sker noget nyt i historierne. Derfor er historierne kronologiske, som betyder at historierne kører frem i tiden fra et startpunkt. Historierne bruger ofte en model der hedder ”hjemme - ude- hjemme”, hvor hovedpersonen først er hjemme. Derefter sker der noget, som gør at hovedpersonen er ude, og til sidst er hjemme i trykke rammer igen. Historierne handler ofte, om hvordan man skal opføre sig, om familien, og hvordan man holder familien samlet.
Der er forskellige slags folkeviser. Der er trylleviser, hvor der optræder trolde og hekse. Og der er ridderviser, som ofte handler om kærlighed og ægteskab.


 

3 kommentarer:

  1. Indlægget dækker alle aspekter. Sproget er nemt forståeligt og godt formidlet. Billedet passer fint til teksten.
    Den nævner effekten og oprindelsen af folkeviserne. Strukturen af folkeviser er inddraget, og giver læseren et godt indblik i livet omkring folkeviserne.

    Med Venlig Hilsen
    Thuy og Sofie

    SvarSlet
  2. Der mangler lidt forklaring til den første del, altså er det nok lidt avanceret når man tænker på, hvem der skal læse den. Ellers ser det fint ud, bortset fra at der ikke nogen historie er som eksempel.
    - Mikkel

    SvarSlet