Som sagt blev folkeviserne brugt til at underholde folk. Og
det var ofte til fest, hvor folk dansede kædedanse til folkeviserne. Dem der
sang folkeviserne blev de kloge i samfundet, og det var dem som stod for hyggen
og fællesskabet mellem folk.
Det folkeviserne fortæller, er fortællinger om hvad der er god
og dårlig opførelse. Så når de unge hørte historierne i 1200 - 1300 tallet,
kunne de lære om, hvordan de skulle opføre sig og hvordan de ikke skulle opføre
sig. Det kaldes Epik, når viser fortæller historier. Og når der er rytme
involveret i viserne, så er der også det, som kaldes lyrik i dem. Historierne
følger en tråd, som gør at der hele tiden sker noget nyt i historierne. Derfor
er historierne kronologiske, som betyder at historierne kører frem i tiden fra
et startpunkt. Historierne bruger ofte en model der hedder ”hjemme - ude-
hjemme”, hvor hovedpersonen først er hjemme. Derefter sker der noget, som gør
at hovedpersonen er ude, og til sidst er hjemme i trykke rammer igen.
Historierne handler ofte, om hvordan man skal opføre sig, om familien, og
hvordan man holder familien samlet.
Der er forskellige slags folkeviser. Der er trylleviser, hvor der optræder trolde og hekse. Og der er ridderviser, som ofte handler om kærlighed og ægteskab.
Der er forskellige slags folkeviser. Der er trylleviser, hvor der optræder trolde og hekse. Og der er ridderviser, som ofte handler om kærlighed og ægteskab.
Indlægget dækker alle aspekter. Sproget er nemt forståeligt og godt formidlet. Billedet passer fint til teksten.
SvarSletDen nævner effekten og oprindelsen af folkeviserne. Strukturen af folkeviser er inddraget, og giver læseren et godt indblik i livet omkring folkeviserne.
Med Venlig Hilsen
Thuy og Sofie
Der mangler lidt forklaring til den første del, altså er det nok lidt avanceret når man tænker på, hvem der skal læse den. Ellers ser det fint ud, bortset fra at der ikke nogen historie er som eksempel.
SvarSlet- Mikkel
Sej
SvarSlet