Ridderviser

Ridderviser er en genre inden for folkeviser. Genren omhandler historier der blev fortalt for de rige når de skulle have det sjovt. Ridderviserne havde altid en morale, altså noget folk burde gøre, for eksempel moralen kunne være at unge mennesker skulle lytte til deres forældre. Tit var der ikke særlig mange forskellige figurer i ridderviserne. De blev ikke beskrevet så meget og man fik heller ikke at vide hvordan de føler. Det er mere typer, som 'ridderen' og 'prinsessen' eller adelen.Det ridderviser typisk handler om er samfundsmæssige problemer, altså at en kvinde ikke vil giftes med den mand hun er lovet til. De kan også omhandle en mand der har gjort en anden mand fra en anden slægt og hans familie ondt og nu kommer den slægt efter ham. Udover det handler de også meget om ære, at man skal opretholde ens families ære. Man må ikke gøre noget der kan sætte ens familie i et dårligt lys. Mange af disse viser belyser det faktum at familien betyder mere end kærlighed da familien ofte valgte hvem man skulle giftes med.

Ebbe Skammelsøn er en kendt riddervise som omhandler Ebbe som bliver forrådt af sin bror Peder da Peder fortæller Lucilille(Ebbes mø) at Ebbe er død og taler dårligt om hende desuden bejler Peder til Lucellille. Denne riddervise tager temaerne hævn, familiefejder og kærlighed. Ebbe skammelsøn viser desuden noget om magtfordelingen med Kongen øverst og bønderne i bunden. Ridderviserne menes desuden at være den yngste folkevise. Ridderviserne har typisk enten nordisk rod(Slægt, ære osv.) eller vesteuropæisk høvisk rod(Ridderlighed). Ridderviserne omhandler generelt riddernes og adelens liv og deres forhold til slægten osv. ofte med et kærlighedsplot. Her kan vi igen inddrage Ebbe skammelsøn, Ebbes far er en rig gårdejer og Ebbe tjener ved Kongen herved omhandler den de mere fine mennesker(adelen osv.) ført igennem en familiefejde der alt sammen fører tilbage til et kærlighedsplot.

Rachad, Jonas og Sofie

 

Trylleviser

Trylleviser har en overnaturlig handling. I trylleviser sker der ting, der normalt ikke sker. Ofte er trolde, elvere eller åmænd med i viserne. De overnaturlige væsner, der er med i viserne kommer fra folketroen, som var de overnaturlige ting, man troede på, da viserne blev brugt. Selvom man i Middelalderen er kristen, troede man stadig på overnaturlige væsener som nisser og trolde.

I trylleviser ser man på overnaturlige væsener som et symbol på naturen. Naturen fremtræder som farlig, den ligger uden for den beboede og kendte verden. Ifølge viserne er det farligt at gå udenfor landsbyen. De mennesker, der møder de overnaturlige væsener, er i gang med at gå fra en fase i livet til en anden, f.eks. overgangen fra barn til voksen.

De overnaturlige væsner kan også symbolisere andet end den farlige natur. De kan symbolisere den farlige natur, som mennesket har inde i sig selv. Menneskerne kan altså have en farlig trold eller elverpige inde i sig, som kan få dem til at gøre dumme ting, som stred imod reglerne i samfundet. De har ikke lært at styre denne trold eller elverpige inde i dem, og derfor er den så farlig. Den er især farlig, hvis menneskerne står overfor en ændring i deres liv, for eksempel hvis en pige skal giftes. Her er det vigtigt, at hun gør, hvad der bliver forventet af hende, for ellers kan hun ikke blive gift og få et ordentligt ægteskab.

 

 

 

Folkeviser (historie og kendetegn)

En folkevise er en sang fra middelalderen, som havde til formål at fortælle en historie. Eksperterne mener at folkeviserne blev fortalt mellem 1200 - 1300 tallet, og på dette tidspunkt kunne folk hverken læse eller skrive. Derfor var det mundtlige fortællinger, der havde til formål at underholde. På det tidspunkt folkeviserne blev sunget, kunne folk jo ikke skrive, og derfor blev sangene skrevet ned mange år efter. Man regner med at sangene blev skrevet ned et sted imellem 1500 - 1700 tallet, og derfor kan man ikke stole på det der blev skrevet, da fortællingerne først blev skrevet ned nogle århundrede efter de blev sunget.

Som sagt blev folkeviserne brugt til at underholde folk. Og det var ofte til fest, hvor folk dansede kædedanse til folkeviserne. Dem der sang folkeviserne blev de kloge i samfundet, og det var dem som stod for hyggen og fællesskabet mellem folk.

Det folkeviserne fortæller, er fortællinger om hvad der er god og dårlig opførelse. Så når de unge hørte historierne i 1200 - 1300 tallet, kunne de lære om, hvordan de skulle opføre sig og hvordan de ikke skulle opføre sig. Det kaldes Epik, når viser fortæller historier. Og når der er rytme involveret i viserne, så er der også det, som kaldes lyrik i dem. Historierne følger en tråd, som gør at der hele tiden sker noget nyt i historierne. Derfor er historierne kronologiske, som betyder at historierne kører frem i tiden fra et startpunkt. Historierne bruger ofte en model der hedder ”hjemme - ude- hjemme”, hvor hovedpersonen først er hjemme. Derefter sker der noget, som gør at hovedpersonen er ude, og til sidst er hjemme i trykke rammer igen. Historierne handler ofte, om hvordan man skal opføre sig, om familien, og hvordan man holder familien samlet.
Der er forskellige slags folkeviser. Der er trylleviser, hvor der optræder trolde og hekse. Og der er ridderviser, som ofte handler om kærlighed og ægteskab.

 

Sagaer

Sagaen er en form for fortælling, som blev fortalt og viderefortale af ukendte forfattere i omkring år 1000. De fortalte sagaer er dog først blevet nedskrevet et par hundrede år senere. Sagaerne indgår i noget, som man kalder episke tekster. Dette betyder at handlingsforløbet strækker sig over en bestem tidsperiode og at teksterne er fiktion, altså at de ikke er sande. Sagaen er en genre, som opstod i landet Island. Fortællingerne handler ofte om gode eller dårlige slægter, som er forholdet mellem familiemedlemmer og videreførelse af den enkelte families gode sider. Det betyder også at ægteskabet mellem to mennesker mere handlede om familiens gode ry og ære, end om kærlighed. Dette kalder man fornuftsægteskaber. Hvis ikke man levede op til familiens krav eller hvis de to familier ikke var enige, og derfor blev uvenner, førte det ofte til drab. Derudover er kønsrollerne tydeligt opdelt i sagaerne. Det betyder, at man gjorde det helt tydeligt hvilke opgaver manden skulle udføre, så som at skaffe mad, og hvilke opgaver kvinden havde, så som at passe børnene.

Der findes tre former for forskellige sagaer. Kongesagaer er de ældste, islændingesagaerne, som er dem de fleste kender og oldtidssagaerne, som er dem der er fortalt og nedskrevet senest. Vi har valgt at fokusere mest på islændingesagaerne. Islændingesagaerne handler om overklasseslægter. Det betyder at de handler om de rige i samfundet. Formen man har skrevet sagaerne på kaldes norrøne digtning. Norrønt er det nordiske sprog, som man brugte i Norge, Island og på Færøerne i vikingetiden.

Handlingen er dramatisk og i centrum. Dette betyder at de spændende ting, som foregår i historien er de vigtigste for historiens forløb. Personerne, historien handler om, og deres omgivelser bliver ikke beskrevet med mange detaljer, så som hvordan de ser ud. I stedet skal man kigge på personernes handlinger og ud fra det, skal man danne sig et billede af hvordan personerne ser ud og opføre sig. Samlet set er sagaen en fortælling om familier, kærlighed og venskab.

 

 

Af Laksdæla saga til børn

Kongen af Island sejlede til Norge, for at deltage i et stort møde. Det var et møde mellem alle de store konger i området. Den islandske konge hed Høskuld. Mens Høskuld var i Norge, var der også et købestævne.  Der kiggede Høskuld på varer han ville købe, da han fik øje på en mægtig købmand ved navn Gille den Gerdske. Høskuld fartalte Gille, at han ville købe en trælkvinde.(Trælkvinde er en kvinde som eges af andre.) Gille viste Høskuld alle sine ni trælkvinder. Høskuld valgte den smukkeste og mest nydelige af alle kvinderne, dog også den dyreste. Høskuld havde heldigvis mange penge. Da han skulle til at betale, fortalte Gille kongen, at pigen var både døv og stum, men Høskuld syntes hun var så smuk at han købte hende alligevel. Høskuld tog sig kærligt af trælkvinden og den næste dag drog han hjem til Island med hende.

Da Høskuld kom hjem til Island blev hans kone sur og jaloux, fordi han havde taget den smukke trælkvinde med. Men det ville Høskuld ikke høre noget af. Han forlangte at trælkvinden skulle leve godt hos Høskuld og hans kone. Alle kunne se at trælkvinden var både meget smuk og klog. Om vinteren fik hun et barn. Det var en dreng og det var Høskuld der var faren og han var meget stolt. Drengen blev kaldt Olaf, han var opkaldt efter en afdød onkel. I de år der gik brugte Høskuld meget tid sammen med Olaf. En dag opdagede Høskuld, at drengen og hans mor, trælkvinden, talte sammen. Det overraskede Høskuld som troede at trælkvinden var døv og stum. Da gik Høskuld til trælkvinden og spurte hende om hendes historie. Hun fortalte at hun hed Melkorka og var datter af en irsk konge. Det blev Høskuld glad for, fordi det betød, at Olaf var afkom af en mægtig familie. En mægtig familie var meget vigtig på det tidspunkt, fordi det kunne give beskyttelse.

Da Olaf havde blevet voksen og havde rejst til Irland for at besøge in morfar, den irske konge, og tilbage igen, var han blevet en meget flot man. Olaf ville gifte sig med en pige ved navn Thorgerd. Derfor sendte han sin far til Thorgerds far for at spørge om Thorgerds hånd. Thorgerds far hed Egil og han sagde, at han først ville spørge om Thorgerd havde lyst til at gifte sig med Olaf. Det ville Thorgerd ikke. Hun mente at Olaf ikke var vær at gifte sig med, fordi han var søn af en trælkvinde. At gifte sig med en trælkvindes søn kunne nemlig bringe skam over familien. Da Olaf hørte dette blev han rasende og marcherede med rystning og sværd til Thorgerd! Han begav sig til at tale med Thorgerd, i stedet for at dræbe hende. De talte om hvorfor hun ikke ville giftes med ham. De opdagede begge hurtigt, at de kunne lide at tale med hinanden og blev derefter gift alligevel.